Når vi handler i Netto, Superbrugsen eller andre stormarkeder har vi meget nemt ved at orientere os hurtigt; vi ved, hvordan varerne er grupperet; mælkevarer står sammen, grøntsager i grøntafdelingen osv.
Vi har så at sige hurtigt luret logikken.. så vi allerede hjemmefra kan disponere indkøbssedlen efter vores gang i supermarkedet.

Men har du tænkt over, at alle danske folkebiblioteker - og mange forskningsbiblioteker - faktisk også har en fælles logik?

En logik, der faktisk er mere end 125 år gammel! - og som danner grundlag for både det danske DK5 system og det universelle UDC, som bruges i hele verden (hvorfor du vil kunne gå ind på et bibliotek på den anden side af kloden og være i stand til at gennemskue logikken, fordi den ligner den danske).
Den er skabt af bibliotekaren Melvil Dewey i 1876 - og tilpasset de danske forhold af Andreas Sophus Schack Steenberg (pioner indenfor dansk biblioteksvæsen)

De 10 hovedgrupper på et bibliotek:

Melvil Deweys tanke var - set ud fra at han var englænder med det kendskab, der var til verden dengang:

-10:

Blandet stof

10 -:

Egoet; filosofien, pædagogik, symboler mv.

20 -:

Troen; religioner

30 -:

Du og jeg; samfundet, kommunikation, lov og ret, politik, tradition

40 -:

Geografien, startende med det generelle, og sluttende med landene længst væk med de højeste tal ( 49= arktiske egne)

50 -:

Naturen; matematik, fysik, biologi, dyr (og i 59 faktisk primitive folkeslag, da man så dem som en ”dyreart”)

60  -:

Levebrødet; medicin, håndværk, produktion, husførelse mv.

70 -:

Kreativiteten; musik, arkitektur, kunst, teater, leg og sport

80 - :

Sproget; i anvendelse og de enkelte landes sprog

90 -:

Historie; startende med det generelle verdenshistorien – derefter de enkelte landes historie, sluttende med personhistorie.

Her kan du se en mere detaljeret inddeling af DK5 systemet på Center for Undervisningsmidlers hjemmeside

Stadig aktuel og brugbar

Vores verden, herunder vores arbejdsliv, teknologi, samværsformer - og samfund som sådan har udviklet sig utroligt meget igennem de sidste 100 år.
Man har derfor søgt at finde nye logikker (klassifikationer), der var mere tidssvarende, alligevel har det vist sig, at intet nyt system kan slå Deweys system,
- og man kan til stadighed integrere nye emner, nye fagområder og begreber i den gamle logik.

Det kan man da kalde forudseenhed!

Så næste gang du går på biblioteket, så tænk over, om netop dit emne faktisk kan anskues fra flere vinkler og derfor kan stå forskellige steder i systemet DK5

- set i forhold til læringsstile.

Fastholdelseskaravanen - en del af Undervisningministeriets og Integrationsministeriets indsats: "Brug For Alle Unge" har i samarbejde med
læringsstilsekspert Svend Erik Schmidt udgivet hæftet: "Lær med stil".

Det er konstruktivt, overskueligt - og nemt at gå til, hvis man er ny indenfor de mange intelligenser - og hvordan man kan tage højde for dem , i sin undervisning..

Se Brug for Alle-hæftet her

Fastholdelseskaravanen er et selvstændigt projekt under Brug for alle unge, der har fokus på erhvervsskoleområdet. Fastholdelseskaravanen er hovedsaligt finansieret af den Europæiske Socialfond og er et samarbejde mellem Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet.

Du kan læse mere om Fastholdelseskaravanen og Brug for alle unge her

En kaffepause kan løse konflikter og udrydde problemer. Men kaffepausen er i fare, advarer professor.

MetroXpress skriver:

84 procent af danskerne drikker kaffe på arbejdet. Arbejdskaffen bliver dog indtaget alene og ved skrivebordet oftere end tidligere.
I 2008 angav 58 procent af danskerne, at de holdt fælles kaffepause med kollegaerne, i år er det fem procentpoint færre, der siger det.
Det viser en undersøgelse lavet for pulverkaffeproducenten Nestlé.
Pauser er vigtige!
I kaffestudiet svarer 89 procent desuden, at kaffepauser bruges til at tale om jobbet. Samtidig forbinder næsten halvdelen af deltagerne kaffe med konfliktløsning Ifølge professor ved Roskilde Universitet, Helge Søndergård Hvid er kaffepauser vigtige for et godt arbejdsmiljø.
»Det er ikke så afgørende, om man drikker kaffe, te eller vand. Men pauser er vigtige. Både for pausens skyld, men også for at få løst forskellige problemstillinger. Specielt kan korte uformelle pauser have en god effekt på arbejdsmiljøet,« siger Helge Søndergaard Hvid.

Den traditionelle kaffepause er dog på vej væk.

»Der sker en erosion af pauserne. De uformelle pauser er på vej væk. I stedet går udviklingen mod korte effektive pauser, eller at man holder pause for sig selv ved arbejdsstationen. På den måde forsvinder noget af pausens effekt, fordi der ikke er plads til hurtigt at vende problemstillinger,« siger Helge Søndergaard Hvid.

Kilde: metroXpress

Hvem deler vi så dagens problematikker og erfaringer med?

Hvad betyder det for vores tid til uformel videndeling?
Hvad betyder det for en snak på tværs af organisationens niveauer?

Betyder det netop, at behovet for konversation nødvendigvis må foregå på Twitter og Facebogen?

Hver dag er fuld af ”give - og tage” situationer imellem en afsender ( vi) og en modtager (de)

Vi fortæller, informerer, deler vores tanker og viden med dem, vi møder i det virkelige liv, i skriftlige korrespondancer (mails og breve) - og med dem, vi har et netværksfælleskab med.

"De" kan vælge at lytte, læse, reflektere, analysere, respondere og give feedback, så det samlede udbytte bliver 1+1=3.
"De" kan trykke på "delete", eller kan vælge, som Carl Mar Møller siger, at have to russere siddende i hvert øre, der censurerer alt uinteressant information

Men hvordan dømmer man, om en information er interessant, nyttig og måske relevant?
Hvordan ved man, hvad man har brug for en information i morgen?
Er nyttig information kun den information, der ligger i direkte forlængelse af det, man allerede ved?

Nej, vel?
Måske giver en ukendt, ny information lige den viden, man ikke kendte behovet af; måske giver et kontakt og et netværk lige den mulighed, man ikke så komme, måske giver perifere informationer en dag et nyt potentiale.

Jeg vil sammenligne høsten af informationer med høsten af gode grøntsager; det fordrer, at grobunden er veldrænet, gødet og klar til, at de små rødder fra planten kan søge ud efter lige de næringsstoffer, som planten (uden at vide det selv) går efter for at vækste.
Altså at jorden er transparent og klargjort, åben for forgrenethed.

I relation til at diffundere information kræver det, at modtageren er åben og parat til at modtage informationer, også selvom de virker irrelevante lige nu, - og at modtageren evner at skelne og sortere i information, så det kan lagres til viden og ikke bliver unødig "støj" i hukommelsen.

Det kræver kompetence i at vælge sine informationskilder med omhu; at erkende sit informationsbehov nu og indenfor en given fremtid; at sætte sig en strategi for, hvad, hvor meget, og hvornår man er modtagelig.
Det kræver evne til at "lagre" informationer i i sit indre og i databaser, der kan håndtere relevans rankningen.
Det kræver evne til at sige fra og slukke for "antennen".
Så vil ingen information kunne spamme os, så vi lægger os ned som kornet i regnen.

Der tales så meget om, at vi alle skal udnytte de sociale medier, være i front, hvad angår gadgets og nye teknologier.
Det er for så vidt også godt nok, da det er spændende og giver helt nye muligheder for interaktion og sociale netværk.
Vi skal som individer - og som samfund - selvfølgelig være med på beatet; det er jo der, udvikling og vækst er...( eller??)

Samtidig ser vi et samfund, hvor det er så meget op til den enkelte, at være med; at udforske ny viden og følge med, både når det angår egne verdener og  arbejdspladsens vækst og innovation.
Der skelnes ikke mellem arbejdstid og fritid - og vil du være med, ja, så er det bare op på hesten og kør helt frem til bommen, hvor perspektiv og overblik kommer til syne.

Det er nærliggende at stille sig selv det spørgsmål:
Hvordan vi sikrer, at vi hverken på samfunds- eller organisationsplan får et A- , B- eller C-hold, hvor afstanden fra A til C blot bliver større og større?

Hvad skal der til for at det enkelte individ understøttes bedst muligt i at søge overblik, være med og undgå følelsen af stagnation?
Er det bedre software løsninger?
Er det lærings - og hjernetræningsteknikker?
Er det go'e gammeldags folkemøder, hvor vi formidler til hinanden igennem kunst, kultur - og ordet?
Er det erkendelse af, at vi bare ikke kan nå det hele?
Skal vi følge med på det hele?
Er det dit ansvar?
Hvad mener du?