Vi har som bibliotekarer nogle kerneydelser, der kan bruges mange steder. Hanne Biehl Laursen har sin egen virksomhed og har gjort et arbejdsliv ud af sin fleksibilitet og evne til at fungere i nye sammenhænge.
Hendes CV er en lang liste over erfaringer, der begynder på et folkebibliotek, men som har ført hende vidt omkring, og som lige nu placerer hende i et vikariat på Folketingets Bibliotek, samtidig med at hun har sin egen virksomhed.
For hende er det tydeligt, at bibliotekarer kan lide at gøre en forskel, og at de gerne vil bruges.
- Vi har et servicegen, og vi vil gerne gøre noget for de faggrupper, vi arbejder sammen med.
Bibliotekarernes store kompetence er, at de kan komme ind i alt fra en stor virksomhed til mekanikerværkstedet nede om hjørnet og se virksomhedens strukturer og begrebsverden.
Noget andet, som bibliotekarer tager med sig sammen med deres eksamensbevis er evnen til at formidle.
- Formidling handler om modtageren og modtagerens behov. Vi kan bearbejde en information og linke mellem afsender og modtager, siger Hanne Biehl Laursen.
- Det er kompetencer, som man kan bruges alle steder, mener hun.

Tryghed eller det ukendte?
Hanne Biehl Laursen er vant til at stille skarpt på sine egne kompetencer. Det har givet hende mange opgaver i det private erhvervsliv, hvor hun for eksempel hjælper virksomheder med at få organiseret viden og opbygget databaser og systemer.
Hanne Biehl Laursen kan se fordele og ulemper ved at arbejde i alle tre sektorer. Når det gælder folkebibliotekerne fremhæver hun den plads, de har i samfundet. At alle kommuner har et bibliotek, og at de er gratis.
- Og når man kommer her som nyansat, så har man et klart billede af hierarkiet og organisationen. Alle ved, hvad det handler om, og man kan forholde sig til opgaverne og projekterne.
I det private er faren som bibliotekar, at man kommer i en afdeling, hvor de andre faggrupper måske slet ikke forstår, hvad det er, man kan.
- Her skal man differentiere sig og kæmpe for sin berettigelse. Men fordelen er, at man er meget frit stillet i forhold til at tilrettelægge sit arbejde, og at man ofte selv kan bestemme, hvordan en given opgave skal løses, siger Hanne Biehl Laursen.
I staten – hvor Hanne Biehl Laursen er ansat lige nu i et vikariat – fremhæver hun tiden til den høje faglighed.
- Det er en luksus at være i staten, hvor man kan fordybe sig, men man skal som bibliotekar nok kæmpe for, at opgaverne ikke bliver overtaget af andre AC grupper.
Netop fagligheden og kollegial sparring er også en af grundene til, at hun vælger at tage et vikariat, selvom hun har egen virksomhed.
- Jeg får en pause fra at være meget opsøgende på nye opgaver, og så får jeg opdateret mig rent biblioteksfagligt.

Når man skifter stiller man skarpt
For Hanne Biehl Laursen er der intet farligt eller usædvanligt i at tage store spring, når det gælder arbejdslivet.
- Jeg tager gerne en chance og tænker, hvad er det værste, der kan ske, ved det, jeg gør.
Hanne Biehl Laursen beskriver sig selv som et menneske med en god portion nysgerrighed, og det er vigtigt, når man skifter job.
- For hver gang du tager et nyt arbejde, så skal du oparbejde de privilegier, du havde før. Du skal bevise dit værd, og du skal være god til at stikke en finger i jorden og fornemme det sted, du er. Det giver dig også muligheden for at iscenesætte dig selv på en ny måde, og du får skærpet dit syn på dine kompetencer, forklarer hun.
Netop evnen til at tilpasse sig er vigtigt. På et folkebibliotek kan man sprælle mere – måske er det endda et must, hvis man er børnebibliotekar.
- Men arbejder man i en virksomhed og har for eksempel ingeniører som kollegaer, så skal man nok ikke sætte små sjove klistermærker på brevene, griner hun.
Hun vurderer, at der er mere rummelighed i folkebibliotekerne, men at enhver bibliotekar vil have sider, der kan bruges i de forskellige sektorer.
- Ens kreativitet kommer jo også til udtryk, når man skal lære en ny arbejdskultur at kende, identificere magthaverne i en virksomhed og så videre, forklarer Hanne Biehl Laursen.
Hun oplever, at hun mødes af en vis portion skepsis, når hun fortæller andre bibliotekarer, at hun er selvstændig.
- Bibliotekarer tænker ikke normalt, at man kan kombinere bibliotekarfaget med noget kommercielt.
Et af de billeder Hanne Biehl Laursen bruger for at få folk til at forstå, hvor værdifuld hendes ydelser er, er ved at sammenligne sig med en virksomheds bogholder. Ingen sætter spørgsmålstegn ved, at der i en virksomhed er en medarbejder, der skal have styr på, hvad der sker med pengene. Det samme burde gælde virksomhedens videnskapital, siger hun.

Hvor tit er der kaffepause?
For Hanne Biehl Laursen er det vigtigt at tilpasse sig et nyt arbejde – lige meget hvilken sektor det er i.
- Jeg tænker da over, hvilket tøj jeg har på, hvordan jeg formulerer mig og så videre. Et gammelt mundheld siger, at man skal hyle som de hunde, man er iblandt, og det gælder nok også, når man skal indgå i en ny arbejdskultur. Og jeg lurer de usagte vaner af; er der tid til sjov, taler man privat og så videre.
En sektor tror hun dog ikke, at hun vender tilbage til længere. For skønt Hanne Biehl Laursens hjerte bestemt banker for folkebibliotekerne, så føler hun, at de er ved at tabe de svageste.
- Mange af de digitale tiltag peger i den rigtige retning, og det er vigtigt med centraliserede løsninger, men det bliver for eliten. Jeg har arbejdet i 3F, og der havde fire ud af ti aldrig rørt en computer, og de har ikke en chance i et digitaliseret samfund, siger hun og peger på, hvor vigtigt det er, at folkebibliotekerne kender deres rolle som folkeoplysningens arne.
- Samtidig går meget faglighed tabt ved, at man centraliserer materialevalget, så bibliotekarerne ikke kender de materialer, de har eller har fravalgt at have på hylderne. Det skader formidlingen, siger hun – den formidling, som vi som bibliotekarer er så gode til.

This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.