Der tales så meget om, at vi alle skal udnytte de sociale medier, være i front, hvad angår gadgets og nye teknologier.
Det er for så vidt også godt nok, da det er spændende og giver helt nye muligheder for interaktion og sociale netværk.
Vi skal som individer - og som samfund - selvfølgelig være med på beatet; det er jo der, udvikling og vækst er...( eller??)

Samtidig ser vi et samfund, hvor det er så meget op til den enkelte, at være med; at udforske ny viden og følge med, både når det angår egne verdener og  arbejdspladsens vækst og innovation.
Der skelnes ikke mellem arbejdstid og fritid - og vil du være med, ja, så er det bare op på hesten og kør helt frem til bommen, hvor perspektiv og overblik kommer til syne.

Det er nærliggende at stille sig selv det spørgsmål:
Hvordan vi sikrer, at vi hverken på samfunds- eller organisationsplan får et A- , B- eller C-hold, hvor afstanden fra A til C blot bliver større og større?

Hvad skal der til for at det enkelte individ understøttes bedst muligt i at søge overblik, være med og undgå følelsen af stagnation?
Er det bedre software løsninger?
Er det lærings - og hjernetræningsteknikker?
Er det go'e gammeldags folkemøder, hvor vi formidler til hinanden igennem kunst, kultur - og ordet?
Er det erkendelse af, at vi bare ikke kan nå det hele?
Skal vi følge med på det hele?
Er det dit ansvar?
Hvad mener du?

For mere end 100 år siden, tog den gode mand Francis Galton en tur på det lokale marked. Der så han en interessant konkurrence, hvor mere end 800 mennesker forsøgte at gætte vægten på en okse. Ikke overraskende kunne ingen gætte den og det kunne så være enden på den historie.
Men Galton tog gennemsnittet af alles bud og kom overraskende frem til, at det blot var 500 gr. fra oksens vægt.
Med andre ord var massen af mennesker "klogere" end individet.


Denne søde lille historie er blot endnu et eksempel på, at 1+1 er mere end 2.


Viden består nemlig af "her og nu" konkret / faktuel viden, som vi  - hver især og sammen - kan observere og måle os frem til i sammenhængen og øjeblikket, men derudover over består viden af tidligere erfaringer, iagttagelser og opsummeret erkendelse.
De sidste faktorer vil altid være individuelle og af forskellig karakter.

Netop forskelligheden fra hvert enkelt af os bliver så til et samlet hele, en samlet viden, der kan udnyttes påny og skabe vækst og innovation.